PÆDAGOGISKE DAGE

Lad os facilitere jeres pædagogiske dage, så I kan fokusere på sagen.
Eller book et inspirerende indspark.

paedagogiskedage_laeringsprojektet
“Den bedste pædagogiske dag i 14 år!”, var kommentaren fra Skjern Tekniske Skole, da vi besøgte dem i 2014.

Læringsprojektets pædagogiske dage tager udgangspunkt i jeres konkrete situation og de problemstillinger, I møder til daglig. Igennem øvelser og oplæg får deltagerne viden om, hvorledes undervisningen kan tilrettelægges, så elevernes potentiale for at udvikle sig fagligt kan optimeres.

VÆLG MELLEM FØLGENDE OPLÆG ELLER SPØRG os, hvis I har Særlige ØNSKER:

Lav gode introdage - opbyg et fællesskab

En dag med redskaber og øvelser, der giver inspiration til at skabe et positivt fællesskab i skolestarten.

En dag, som ligeledes har til formål at styrke fællesskabet, sammenholdet og den fælles retning i lærerkollegiet.

Se mere af det konkrete indhold og den pædagogiske tankegang under Intro- og trivselsforøb

 

Styrk lærings-mindsettet

Stanford University psykologi-professor Carol Dwecks forskning afspejler to forskellige måder, som mennesker tilgår udfordringer på. Hun kalder disse to måder for ”Growth and Fixed mindset”.

Et growth mindset indeholder en tro på, at vi kan udvikle os gennem udfordringer, og derfor imødekommer vi dem med åbne arme. Vi ser på vores fejl som en god mulighed for at lære og en anledning til at afprøve nye strategier - vi tror på, at det nytter at yde en indsats. 

Et fixed mindset er præget af en overbevisning om, at vi hver især har nogle givne evner, som er bestemmende for, hvor dygtige vi kan blive til eks. matematik eller fodbold. Et fixed mindset betyder, at til at vi stivner eller stopper med at prøve, når vi møder modstand, fordi vi frygter at fejle - eller fordi vi ikke tror, vores evner rækker videre.

Som underviser og facilitator af læreprocesser har man, gennem sin interaktion og sine undervisningstilgange, gode muligheder for at styrke et growth mindset hos eleverne. Her spiller særligt feedbackmetoder, spørgsmålstyper og opmærksomhed på ens egen effekt som underviser en væsentlig rolle.  

 

Højskolens idegrundlag som et led til gode læringsmiljøer.

Fællesskabet er et af de stærkeste koncepter i Danmark.

Et forpligtende fællesskab er ofte noget, vi især forbinder med højskolebevægelsen.

Værdier bag højskolen handlede i sin tid om menneskekundskab - at hæve bevidsthed og oplysning for den enkelte. I dag handler det i ligeså høj grad om at lære om og deltage i det demokratiske medborgerskab, om at respektere fællesskabet og udvise tolerance for forskelligheden.  

Ideen om at danne "det hele menneske" og at "lære for livet" er nogle af begreber, som vi kan se et enormt stort behov for i dagens samfund. For os er der forskel på det gamle dannelsesbegreb og det nutidige kompetencebegreb. Det er vigtigt at øge og forbedre kompetencer og faglighed, men det er vores klare overbevisning, at det i ligeså høj grad er vigtigt at øge dannelsen og trivslen i fællesskabet. Det er en nødvendighed at skabe kompetente mennesker til det fremtidige samfund og arbejdsmarked, Men hvordan kan vi konkret arbejde med disse ideer og inkorporere dem i vores dagligdag som lærere og undervisere? Hvordan smelter dannelse sammen med uddannelse?

 

 

LÆR AT TRÆNE EVNEN TIL SELF-EFFICACY

Vi bruger en dag på at forstå og træne self-efficacy.

Manden bag begrebet self-efficacy, Albert Bandura, definerer det som: ”At opøve evnen til at tro på egen evne til at lykkes”.

Mennesker med høj self-efficacy er kendetegnet ved: 

  • At de ser udfordrende problemer som opgaver, der kan mestres.
  • At de udvikler en dybere interesse i de aktiviteter, de deltager i.

  • At de hurtigt kommer sig efter skuffelser og tilbageslag.
     

Det er således oplagt, at høj self-efficacy kan være en fordel for unge i læringssituationer - både af faglig, social og personlig karakter.

Bandura identificerer 4 kilder(reference til hanss 4 kilder)  til at skabe høj self-efficacy, som vi, sammen med vores styrkebaserede pædagogik, integrerer i den pædagogiske dag. Vi søger derudover at gøre tilgangene og metoderne anvendelige for lærernes daglige arbejde.  

 

UNGE OG TEENAGERE - FORSTÅ DEM BEDRE.

I alderen fra 12 og 24 år sker der radikale ændringer i unge menneskers hjerner. Disse ændringer har enorm indflydelse på læringssituationen i undervisningen, og hvis vi forstår de kognitive mekanismer, kan vi aktivt bruge dem til fordel for læringsudbyttet. Når vi arbejder med denne viden, kan vi som undervisere bedre designe læringsprocesser, der arbejder med elevenes hjerner og ikke imod dem.

Baseret på bl.a. Dr. Dan Siegels forskning og erfaringer bag hans bog "Brainstorm"